I FSB’s nyhedsbrev, FSBnyt kan du bl.a. finde reportager fra FSB'ernes mangeartede opgaver og kommende udsendelser.
FSBnyt 1, marts 2012, handler bl.a. om:
Bidt af Afghanistan
Afghanistan leverer ikke mange gode nyheder, men de er der. Harald Jepsen er netop vendt hjem efter et år som valgrådgiver og oplevede under sit ophold på tæt hold, hvordan den afghanske valgkommission stod fast trods pres fra præsidenten. Harald Jepsen beretter i FSBnyt om, hvordan han oplevede konflikten, der kunne være endt dramatisk, men som blev løst på fredelig og tilfredsstillende vis.
Pris til meningsmodig dansker
”Jeg er stolt af og glad for anerkendelsen, både som meningsmodig og som dansker.” Sådan lød det fra Mellemøstforsker og menneskerettighedsforkæmper Hanna Ziadeh, da han blev kåret som årets ”Meningsmodige Dansker” ved IHB-foreningens generalforsamling 3. februar i Roskilde.
Ankeret letter
I en række turbulente IHB-år med navneskifte, udlicitering af administrationen, ny struktur i Udenrigsministeriet og meget, meget mere har IHB, nu FSB, haft et fast og solidt anker i Udenrigsministeriet: ministerråd Hanne B. Elmelund Gam. Men nu er det snart slut, for hun har valgt at gå på efterløn.
Nyt navn
FSBnyt hed tidligere IHBnyt, men har taget navneforandring, fordi IHB, Danmarks Internationale Humanitære Beredskab, fra taget navneforandring til Freds- og Stabiliseringsberedskabet. Nyhedsbrevet har benyttet navneskiftet til også atmodernisere sit design.
Læs FSBnyt på Udenrigsministeriets hjemmeside.